Kunst og fritid

Blindtegning og tryk - hensyntagende

Alle har deres indre streg - den vil vi få frem via blindtegning, som vi bruger om motiv på både stof og papir.
På dette kursus vil vi fokusere på de 4 forskellige trykformer: Kartoffeltryk, skabelontryk, bladtryk og papkassetryk samt løbende lave blindtegningsøvelser - og vi vil kombinere tryk og blindtegninger. 
Der vil også være et kort oplæg med farvelære. 

Læs mere

Udover øvelser med tryk og blindtegninger i fokus vil vi også arbejde med at fiksere stoffet, så det efterfølgende tåler vask.
De 4 første gange arbejder vi på pudestof, de resterende gange på papir. 

Om hensynstagende undervisning: 
Undervisningen foregår på små hold, med maks. syv deltagere, så der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker.
Første undervisningsgang skal der underskrives en ”tro og loveerklæring”.
*prisen gælder for alle, der bor i Aarhus Kommune, hvis holdet slutter før kl. 18.00.