Kunst og fritid

Bridgens Dag

Er du interesseret i at se om bridge er noget for dig, og vil du prøve at spille bridge et par timer, inden du evt. tilmelder dig et undervisningshold, så kom med til Bridgens Dag, søndag den 26. august fra 14-17. 

Kom hen til Aarhus Bridgeklub, og få en forsmag på, hvad bridge går ud på. Du vil få en hurtig introduktion til bridge, og derefter selv få kort i hånden og mulighed for at prøve at spille bridge et par timer.

Hvem: Alle er velkomne, og du møder bare op.

Hvor: Aarhus Bridgeklub, Vanggaardcentret, Paludan Müllersvej 26. Arrangementet er gratis.

Kom og se, hvad bridge er for noget – det vil blive de første 3 timer i resten af dit liv – det lover vi dig!