Kunst og fritid

Droneskole

Billede af en drone som er ved at lande på jorden

Drømmer du om at tage en certificeret dronepilot-uddannelse?

Et samarbejde med MyDroneAcademy har gjort det muligt for FOF Aarhus at tilbyde dig den certificerede dronepilot-uddannelse. MyDroneAcademy er Danmarks største og bedst etablerede dronepilotskole og en af de få uddannelsesudbydere, der er certificeret af Trafik- og Byggestyrelsen. Dronepilot-uddannelsen er for dig, der ønsker at bruge dronen erhvervsmæssigt i byen.

Vi tilbyder uddannelsen til dronebevis i kategorien 1A. Dette gør dig i stand til professionelt at flyve med droner på op til 1,5 kg i byen.
Er du blot hobbybruger eller flyver du udelukkende uden for byerne, kræves intet dronebevis for at flyve. Et dronebevis er derfor for dig, som gerne vil flyve erhvervsmæssigt eller professionelt i byen.

Kurset varer 2 sammenhængende dage og indeholder al nødvendig teoretisk undervisning. Kurset afsluttes med en teoretisk prøve, der giver dig et dronebevis i kategori 1A.

Kurset omfatter:
- Lovgivning, regler og privacy
- Kortlæsning, kommunikation, meteorologi og NOTAM
- Teknik, software
- Grundlæggende sikkerhed og forebyggelse af ulykker.

Adgangskrav:
- Du skal være min. 18 år for at deltage
- Du skal kunne læse og forstå dansk
- Du skal have et NemID og billede-ID
- Flyveerfaring: min. 5 timers flyvning fordelt over min. 15 flyvninger.*

*Fra 1. januar 2018 er det et krav, at man skal have minimum 5 timers flyveerfaring fordelt over minimum 15 flyvningerne uden for bymæssigt område for at kunne deltage på dronebevisuddannelsen.
Yderligere skal kursister inden uddannelsen starter indsende logbog, da det er vigtigt, at flyveerfaringskravet er opfyldt og kan bekræftes.

Du kan altid opgradere dit dronebevis til en anden kategori. Ønsker du at kunne flyve med droner over 1,5 kg, skal du også tilmeldes en praktisk flyvetræningsdag inkl. en praktisk prøve. Flyvetræning og praktisk prøve er ikke inkluderet i dette kursus.

Billede af en flyvende drone
ARTIKEL

Droneflyvning - ikke kun hobby

MyDroneAcademy medstifter, Andreas Larsen, fortæller om hvordan droneflyvning er mere end blot en hobby.
Billede af kvinde som laver fotooptagelse udendørs ved Musikhuset Aarhus
KUNST OG FRITID

FOTO

Vi udbyder fotokurser for både begyndere og øvede, hvor vi både arbejder med fotografering på et teoretisk og praktisk plan.