Motion og sundhed

Familieyoga (5-10 år)

Billede af Laila Elisabeth Møller-Rasmussen
Familieyoga er både sjovt og udfordrende, og en helt fantastisk måde at være sammen som familie på. Ved hjælp af traditionelle yogaøvelser styrkes, balanceres, og strækkes hele kroppen.
Hver yogatime er bygget op omkring en fortælling eller et tema, som er med til at træne barnets koncentrationsevne og stimulere fantasien.

 

Læs mere

Vi laver åndedrætsøvelser som giver barnet en bevidsthed omkring vejrtrækningen, og barnet lærer nogle teknikker for at få mere energi, slappe af og give slip.

På mine yogahold har jeg fokus på leg, da leg er en vigtig del af børneyogaen. Forældrene må meget gerne lege med, vi kan alle finde frem til vores indre barn :) 

Som en del af yogalegen indgår forskellige yogastillinger, også kaldt for asanas. Det kan være vi møder en bjørn, et skørt æsel, store flotte sommerfugle eller andre spændende dyr. Som afslutning på timen laver vi afspændingsøvelser. Det gør barnet bedre i stand til at berolige sig selv, noget der er vigtigt i vores verden, hvor vi er under konstant stimuli udefra. Det er vigtigt at lære at tage en pause, kigge indad, lytte til sig selv og fylde op med ny energi og livskraft.