Motion og sundhed

Fyraftenspilates og wellness M/K 35+

Billede af kvinder der dyrker yoga.

Giv slip på hverdagens stress og spændinger, få øget din smidighed og styrke, nyd befordrende sindsro og få batterierne ladet op. Kom som du er direkte fra job eller studie og vær med til at skabe en oase af velvære og nydelse 1½ time hver torsdag.

Vi bevæger hele kroppen med udvalgte øvelser, der matcher deltagernes behov for aflastning ift. spændinger, anspændthed, stress og mental overload. 

Læs mere

Træningen tilgodeser også behovet for at forkæle hele kroppen, så den føles sammenhængende, smidig, spændstig og behagelig at være i.

Vi kombinerer pilates med enkle yogaøvelser for mere organisk og sammenhængende bevægelse – og bruger blide øvelser fra afspænding, qi gong, åndedræt samt enkle meditations/mindfulnessøvelser – så du får brugt dig selv på afvekslende måder og får ro i krop og sind, større overskud og mere velvære.

Du vil få inspiration og tips ift. at lette på eventuelle gener, der belaster dig i hverdagen, få løsnet spændinger, aflastet leddene, styrket muskler og knogler og få et friere, dybere åndedræt. Vi træner også enkle metoder til fornyet energi/qi og større sindsro som du eventuelt selv kan anvende hjemme. Undervisningstempoet veksler dynamisk/slow. Vi arbejder både stående, gående, siddende og liggende. Vi træner med eller uden musik eller i stilhed. Hver gang afsluttes med dybdeafspænding.