Motion og sundhed

Pilates, yoga og afspænding

Billede af ældre dame der dyrker yoga

På dette kursus får du bevæget dig fra top til tå. Du vil kunne mærke større smidighed, styrke, mental ro, dyb velvære og mere overskud. Vi mixer øvelser fra forskellige træningsformer, og der vil også være tips og tricks til selvmassage og andre velværeindslag til din egen hverdag.

I træningen indlægges vekslende fordybelsesfokus på eksempelvis skuldre, fødder, ryg og bækken. Her udfordres og styrkes din kropsbevidsthed på mindfuld vis. Herved får du et helt specielt kendskab og ejerskab til din krops behov, og de bevægelser der bekommer dig godt.

Læs mere

Øvelserne udvælges og tilpasses, så gener og overbelastninger aflastes, og så hele kroppen trænes som en helhed på hensynsfulde måder. Vægten er på kvaliteten af dit udbytte – det skal føles godt, både mens du bevæger dig og efterfølgende. Vi arbejder stående, gående, siddende og liggende og bruger øvelser fra pilates/fysiopilates, afspænding, yoga, qi gong, åndedræt, dans, meditation/mindfulness mv. Coreballs og andre redskaber inddrages efter behov. Tempoet vil veksle mellem slow og dynamisk og vil være tilpasset holdet. Vi arbejder med og uden musik og i stilhed. Vi inddrager forskellige typer guidet dybdeafspænding fra gang til gang.