Motion og sundhed

Selvtræning på lokalcentre

Billede af ældre mand og kvinde, der holder pause i træningen samt et billede af en ældre kvinde, der træner i en træningsmaskine

Selvtræning på dit lokalcenter – et tilbud for førtidspensionister og pensionister

Det skal være nemt at træne, og nemt at holde kroppen vedlige! Kig derfor nærmere på dette tilbud, der giver dig mulighed for at træne i dit lokalområde når du har tid.
Selvtræning er for dig, der gerne vil have nem adgang til træning i dit nærområde. Du får mulighed for at træne i dit lokalcenters træningslokale og for løbende vejledning/tilpasning af din træning.

Muskelstyrke og kondition falder i takt med, at du bliver ældre. Men ved at være fysisk aktiv kan du bevare en stor del af din fysiske formåen højt oppe i alderen. Du kan fx vedligeholde og forbedre din bevægelighed, styrke, kondition og balance via selvtræning.
Ved at være regelmæssigt fysisk aktiv har du bl.a. også mulighed for at forebygge og afhjælpe skader samt en nedsat risiko for at falde og mindre risiko for knoglebrud.

Læs mere


Medlemskabet giver dig:
• Introduktion til træningsmaskinerne
• Professionel vejledning tilpasset dine behov
• Løbende opfølgning på dit træningsprogram
• To årlige workshops med træningsrelaterede emner
• Mulighed for at træne inden for centerets træningslokale

Tilmelding
Du tilmelder dig via vores hjemmeside under det ønskede lokalcenter. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8612 2955.

Her kan du træne:
• Område Syd: Lokalcenter Skåde
• Område Christiansbjerg: Lokalcenter Abildgården, Bjerggården, Fuglebakken og Trøjborg
• Område Midtbyen: Lokalcenter Carl Blochs gade, Møllestien, Vestervang og Åbygård
• Område Frederiksbjerg: Lokalcenter Marselis, Dalgas, Rosenvang og Ankersgade

Download folderen om Selvtræning på dit lokalcenter