Musik og sang

Sang og stemmetræning

Få kompetent sangundervisning i Aarhus, og oplev glæden ved at synge

Drømmer du om at blive en stor sangfugl, eller ønsker du blot at blive mere fortrolig med din sangstemme, så lær at synge på et sangkursus hos FOF Aarhus. Vores erfarne sanglærere står klar til at undervise dig i alt lige fra grundlæggende sangteknik, flerstemmig sang til klassisk og rytmisk sang for både begyndere og øvede.

Gå på opdagelse i vores store udvalg af sangundervisning, og tøv ikke med at tilmelde dig, da vi har et begrænset antal pladser på flere af vores sangkurser.

Læs mere om sangundervisning i Aarhus

På et sangkursus hos FOF Aarhus lærer du at synge, og du får kompetent og inspirerende sang- og stemmetræning. Vores sangundervisning spænder bredt. Lige fra sangkurser for nybegyndere, hvor vi arbejder med basal stemmetræning og synger et væld af forskellige sange til sangundervisning for øvede, hvor vi også tager fat på flerstemmig sang, improvisation og solistsang.

Sangundervisning i mange genrer
FOF Aarhus tilbyder også en mere genrebestemt sangundervisning, hvor du kan vælge mellem rytmisk sang, klassisk sang, jazz, opera- eller musicalsang. Lær at synge store musicalsange eller klassiske lieder. Det er bare et udpluk af vores store udvalg af stemmetræning og sangundervisning i Aarhus.

Få energi af at synge
Sang giver en følelse af energi og glæde, og med sangundervisning i Aarhus kan du få et ”energiboost” i hverdagen. Vores inspirerende sanglærere vil guide dig igennem stemmetræning, vejrtrækning og sangundervisning, så du kan føle dig tryg ved din stemme og tør bruge den til hverdag og fest.

Prøvetimer i sang
Vi tilbyder naturligvis prøvetimer, inden du starter på et sangkursus i Aarhus, så du kan deltage i sang- og stemmetræning, som matcher dit niveau.

MUSIK OG SANG

BEGYNDERKOR

Kom og syng med. Vi er et kor med plads til alle.
MUSIK OG SANG

Musikundervisning

Vil du selv lære at spille eller synge? Du kan bl.a. gå til kor, trommer, saxofon, guitar, klaver og meget mere.