Sprog

DELF: Alment fransk (A2)

Bliv bedre til at kommunikere mundtligt og skriftligt på fransk i hverdagssituationer – og få indblik i aktuelle, franske kultur- og samfundsforhold! Du taler og forstår fransk på et basalt niveau, men vil gerne blive bedre til at formulere dig i det daglige, både mundtligt og skriftligt.

På kurset fokuserer vi på fransk til hverdagsbrug og klæder dig på til at klare lettere samtaler om enkle hverdagssituationer, fx kortere udveksling af informationer og holdninger. Derudover arbejder vi med læsning og skrivning af korte, enkle tekster om kendte eller personlige emner. Undervisningen foregår på fransk.

Læs mere

DELF består af 4 selvstændige diplomer, svarende til de 4 første niveauer (A1, A2, B1 og B2) på CEFR-skalaen – Den fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR eller CEFRL).
DELF A2 henvender sig fx til studerende, til personer med franske relationer og til personer, der er ansat eller ønsker ansættelse i fransktalende virksomheder, organisationer eller miljøer, og som ønsker at kunne udtrykke sig mere frit på et elementært sprogniveau i fransk.

DELF A2 træner kursisten i opfølgning på kendte, ukomplicerede emner, præsentation, dialog og evnen til at tackle simple og enkle hverdagssituationer. DELF A2-eksamen dokumenterer solide og basale sprogkundskaber samt evnen til at klare sig i hverdagssituationer og i andre sociale sammenhænge.

Forudsætninger: Minimum fransk svarende til B-niveau fra fx gymnasiet eller til A1-niveau på CEFR-skalaen.

Fordele: Et DELF A2-diplom er internationalt anerkendt og dokumenterer, at man behersker fransk på A2-niveau. I forhold til universitetsverdenen er dette en fordel, eksempelvis hvis man som BA-studerende har valgt en international profil og har behov for at forbedre franskkundskaberne. I relation til internationale virksomheder er det ligeledes en fordel i jobsøgnings- eller lønforhandlingssituationer og ved forhandling om nye ansvarsområder på fransktalende markeder.

Undervisningsmateriale: Alter Ego+ 2 (A2) (méthode de français + cahier d’activités).

Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i prisen.
Bøgerne kan købes hos Geneviève Munck International Book Service, Klostergade 33, 1., 8000 Aarhus C eller i Den Franske Bogcafé, Fiolstræde 16, 1171 Kbh. K.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
1695
tir 30-10-18 17:00
Søndergade 74
Kader Maikal Houssein
40 lekt.
Kr. 2790