Åbningstider og praktisk information

Forside af FOF Aarhus' administration i Fredensgade 36

Kontorets åbningstider:

Mandag - fredag 10.00-14.00 

Kontakt:

mail@fof-aarhus.dk
86 12 29 55  

Henvendelse direkte på kontoret på adressen: 

FOF Aarhus, Fredensgade 36, 8000 Aarhus C.

Kursusprogram og nye hold 

Det trykte program bliver husstandsomdelt to gange om året i Aarhus Kommune i slutningen af juli og slutningen december måned. 
Har du nej tak til gratis aviser, vil du ikke modtage vores brochure. Du er meget velkommen til at hente et program enten på vores kontor, eller på et af de kommunale biblioteker.

Holdstart hos FOF Aarhus

Vi har primær holdstart to gange om året. I januar (ca. uge 5) og i september (ca. uge 38). Dog har vi også mange weekend- og intensive kurser, eller en-dagskurser og ture, som starter løbende hen over året. Tjek derfor vores hjemmeside grundigt, du kan altid se den præcise startdato på holdene under info på hjemmesiden. 

Adgang for kørestolsbrugere

På mange af undervisningsstederne er der adgang for kørestolsbrugere. For nærmere information kan du ringe til FOF Aarhus på tlf. 86 12 29 55 eller sende en mail til mail@fof-aarhus.dk.

Salgsbetingelser

Tilmeldingen er først endelig, når du har modtaget en kvittering pr. mail.
Har du betalt med Dankort eller MobilePay, vil beløbet først blive trukket, når det er sikret, at du har en plads på holdet.

Medmindre andet er anført, skal kursusmaterialer og ekskursioner betales af deltagerne.

Kan et hold ikke etableres, returneres hele kursusgebyret. Det kan fx. være, hvis der er for få tilmeldte.

Tilbagebetaling af kursusgebyret kan ske indtil 14 dage før holdets planlagte start, dog fratrækkes et administrationsgebyr på 100 kr. Herefter er tilmeldingen bindende, og kursusgebyret kan ikke refunderes.

Følgende berettiger ikke til delvis eller hel tilbagebetaling:
- ændring af undervisningssted
- ændring af underviser
- aflysninger pga. undervisersygdom (Kurset vil blive forlænget tilsvarende i sidste ende af forløbet)
- lokaleaflysninger (Kurset vil blive forlænget tilsvarende i sidste ende af forløbet)

Køb af kurser, foredrag og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2).

Iflg. Folkeoplysningslovens gældende regler er 1 undervisningslektion på 55 minutter, hvoraf 45 minutter er undervisning og 10 min er pause.

Ovenstående er ikke gældende ved rejser. Her er særskilte regler, som kan læses i rejsebrochuren.

Ovenstående er ikke gældende ved selvtræning på lokalcentre.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at FOF Aarhus’ administration og undervisere må kontakte dig i forbindelse med din deltagelse på kurset, foredraget eller arrangementet.