Guide til food prep

Billede af food prep hos FOF Aarhus

Food prepping: En bæredygtig hverdag

Begrebet ’prepping’ er slang for det engelske ord ’forberedelse’ (preparation), og det er essensen i food prepping: at forberede sin mad. I stedet for at forberede frokosten eller middagsmaden hver dag, så planlæg dig ud af det med food prepping og få en mere overskuelig, nem og bæredygtig hverdag.

Men hvorfor egentligt food preppe? Her er blot 5 gode grunde til at komme i gang:

1. Bedre økonomi

Når du planlægger menuen for flere dage og handler ind herefter, så slipper du for impulskøbene. Med en madplan øger du også sandsynligheden for, at maden bliver spist og ikke ender i skraldespanden, hvilket også er godt for din økonomi.

2. Mere tid
Når du ved, hvad menuen står på, kan du frem for de daglige besøg ved køledisken, nøjes med én ugentlig tur til supermarkedet. Dette sparer dig for meget tid. Du sparer også tid i køkkenet, når du tilbereder større portioner på én gang fremfor små hver dag.

3. Sundere valg
Når menuen er fastlagt og maden er preppet, bliver du bedre til at modstå de små fristelser i hverdagen. Food prepping gør det nemmere at leve sundere, fordi du dermed kan undgå eller reducere bestemte fødevarer som eksempelvis sukker og gluten.

4. Mindre madspild
Når du ved, hvad menuen står på, og du er kommet godt i gang med at preppe, får du styr på, hvad du har i køleskabet, og hvad du indtager, hvilket gør det nemmere at få spist dine rester og dermed undgår du madspild.

5. Mere overskud
Når du sparer tid og penge, får sundere madvaner og undgår madspild, så vil du opnå mere overskud i din hverdag. Det vil åbne muligheden for, at du eksempelvis kan starte på en ny hobby eller genoptage en gammel.

Hold øje med vores madlavningssider - her kommer løbende kurser med fokus på food prepping!