Billede af unge kursister til førstehjælpskursus hos FOF Aarhus

Lær førstehjælp - på en sjov måde


Førstehjælp behøver bestemt ikke at være kedeligt! Der kan endda gå rigtig sport i den på vores forskellige førstehjælpskurser. Læs selv med her.

På alle førstehjælpskurser hos FOF Aarhus benyttes der feedback-teknologi i form af Little Anne-dukkerne. Dukkerne er koblet op på en app, hvori underviseren løbende følger med i deltagernes præstationer. Hjertemassagens tryk og dertilhørende indblæsninger registreres så snart deltagerne begynder at give dukkerne livreddende førstehjælp, og viser samtidig om tempo og indblæsninger er passende.

Billede af Little Anne-dukke og app

Little Anne gør det muligt for underviseren at give meget nøjagtig feedback på hver enkelt deltagers hjertemassage, og med målingen kommer også automatiske anbefalinger, så førstehjælpen kan øves helt korrekt. Træningen bliver dermed mere præcis – og sjovere at øve.

Billede af unge kursister til førstehjælpskursus 

I alt seks dukker kan kobles til ad gangen – og som det ses her, giver det anledning til en sjov, lille konkurrence i løbet af et førstehjælpshold.

Billede af konkurrence på app'en til førstehjælpskursus 

I spillet handler det om at være den, der får ambulancen hurtigst frem til sygehuset – og det sker kun ved at give effektiv og præcis hjertemassage. Trykker man for langsomt, for hurtigt eller indblæser man for lidt eller meget luft, ja, så snegler ambulancen sig af sted.

Trænger du til at få opfrisket dit førstehjælp, eller har du altid ønsket at være i stand til at hjælpe et medmenneske, hvis situationen opstår? Så tag et kig på vores udbud her.