TAI CHI CHUAN BEVÆGELSES-MEDITATION

Genfind din Qi med tai chi

Hør bl.a. underviser Karsten Jakobsen fortælle om tai chi.

Teori, bevægelse og meditation kommer man omkring på en tai chi-undervisningsgang. Opmærksomheden bliver skærpet, da hele kroppen skal kunne mærkes og bevæges på én gang.

Den ro, du finder i tai chi vil give dig ro i alle livets aspekter. Den energi, du får ud af det, er anderledes end den, du finder ved at styrketræne. Du får (gen)skabt din grounding, din fysiske og mentale balance og din Qi, som betyder energi. Qi er det, der binder hele universet sammen.

Men roen skal du ikke forvente komme med det samme. Tværtimod kræver tai chi meget øvelse, og som kursist Henrik Giversen fortæller, kan der godt gå flere år, før man bliver fortrolig med og forstår tai chi. Det må læres at slappe af i bevægelserne og give slip – og det er ikke så let som det lyder.

Men er det kun mentalt?

At være afslappet i kroppen er ikke lig med at man er slap!

Fysisk giver tai chi mange ting! Man får muskelstyrke, balance og koordination. De partnerøvelser, man kan se i videoen er gode for mere øvede tai chi-udøvere, da man her får testet om man er ’groundet’.

Har du lyst til at finde ro? Kig på vores tai chi-hold her.