Nodelære med Louise Langston

Billede af Carina Hansen, nodelærekursist hos FOF Aarhus

Med på noderne



Carina på 48 år arbejder til dagligt som psykolog, men fritiden bliver bl.a. brugt hos FOF Aarhus. Hun føler næsten, at hun er ved at tage en – spændende – uddannelse nummer to, da hun går til nodelære hos FOF Aarhus’ underviser Louise Langston.


”Da jeg havde gået til guitar i et par år, følte jeg, at der manglede noget. Jeg vidste godt, at jeg manglede rytme, men idéen om nodelære kom først rigtigt til mig, da jeg modtog et nyhedsbrev fra FOF Aarhus.
Heri stod der, at jeg som kursist inden for musik kunne få halv pris på et introduktionsforløb i nodelære – og så slog jeg til.

Jeg startede på Nodelære niveau 1, og havde også et individuelt guitarforløb, og herefter gik det stærkt med udviklingen. Jeg fik hurtigt en anden forståelse for musikken, og kunne lige pludselig lave ”rigtig” musik!

Louise er jo bare fantastisk som underviser! Forskellen mellem Louises undervisning og guitarundervisningen er stor. Blandt andet indrømmede guitarunderviseren, at han ikke var særlig pædagogisk, men det kan slet ikke siges om Louise. Hun er meget pædagogisk i sin undervisning, hun sørger for, at alle er med, hun er super engageret og ovenikøbet rigtig sød. Man kommer ikke i tvivl i hendes timer, fordi hun er sådan en dygtig formidler.

På timerne bruger vi lærebøger, men Louise lærer os meget mere end det, så vi får også det med, der står mellem linjerne. Hun overbeviser alle om, at de kan lære at læse noder, og det er tydeligt at mærke, at hun brænder for det.”

Har du fået lyst til at lære noder eller blive bedre til rytmer én gang for alle? Så gå til vores node- eller rytmelærehold her, og tilmeld dig i dag.