Jesper Theilgaard: FN's 17 Verdensmål

Billede af Jesper Theilgaard

Kom med til en aften i verdensmålenes tegn med meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard.

I 2015 vedtog FN’s generalforsamling under Mogens Lykketofts ledelse de nu berømte 17 verdensmål. Bliver de ført ud i livet, vil de ændre verden, og er de overhovedet realistiske?

Det har været diskuteret og vil fortsat blive det, men ikke desto mindre er det nogle mål, som verdens lande er blevet enige om, har vedtaget og dermed skal efterleve.

Det har enorm betydning for virksomhederne verden over, fordi der nu er stukket nogle retningslinjer ud, og derfor kan lande og virksomheder profilere sig ved at relatere sig til verdensmålene.

Til dette foredrag vil Jesper Theilgaard fortælle om de 17 verdensmål og give inspiration til deres anvendelse. Lad det være sagt med det samme; verdensmålene har potentiale til at gøre fremtiden mere lys for vores efterkommere.

Du kan her downloade et kort over Solsalens placering