Foredrag og kultur

Uffe Ellemann & Mogens Lykketoft: Du store verden

Billede af Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft. Foto Thomas Howalt Andersen

Med udgangspunkt i deres nye og fælles bog Du store verden, kan du denne aften møde Ellemann og Lykketoft i et tænksomt og varmt samtaleforedrag om den voksende modvind, demokratiet og det internationale samarbejde vi står over for i dag.

Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har begge siddet med magt og ansvar i Danmark, og siden ungdommen har de begge været optaget af verden. På trods af, at de har rødder i hvert deres parti, og på trods af at Ellemann har en fortid ved Forsvarets Efterretningstjeneste og Lykketoft var militærnægter, så er de fuldstændig enige om, at Danmark ikke kan strangulere sig selv ved Kruså.

I bogen tager de bestik af verdens kurs med alt, hvad det indebærer af nye magtforskydninger, oprustning, konflikter og klimaforandringer, der sender mennesker på vandring i uset omfang. Grænser lukkes, private økonomier vokser sig stærkere end småstaters BNI og rigmænd, og popstjerner sidder med ved internationale forhandlinger. Alt imens internettet og sociale medier baner vejen for hvirvlende påvirkning i et ureguleret cyberspace.

Men selvom verden ser dyster ud, så tror de to herrer på, at udfordringerne kan løses, så deres børnebørn kan overtage en levedygtig klode.

Prisen er inkl. et glas vin.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
6917
tir 26-11-19 19:00
VIA Campus C, Bygn. A, Aud. A0.41
Uffe Ellemann-Jensen
1 lekt.
Kr. 295