Foredrag og kultur

Susse Wold: Bevægelse

Billede af Susse Wold. Foto: Elona Sjogren

Gå ikke glip af en dejlig oplevelse i Musikhuset Aarhus med en af vores mest kendte og elskede skuespillere.

Foredraget tager udgangspunkt i Susse Wolds seneste bog Bevægelse.

Arrangører: FOF Aarhus og Musikhuset Aarhus

Køb billet på www.musikhusetaarhus.dk

Læs mere

Susse Wold er forfatter til sin egen biografi Fremkaldt (2008) og senest altså bogen Bevægelse (nov. 2018). Begge bøger er udgivet på Politikens Forlag. Hun har modtaget et utal af priser og legater – senest H.C. Andersen-Prisen i 2001. Hun er derudover præsident for AIDS-fondet og ridder af Dannebrog af 1. grad.

Susse Wold lægger med sine egne ord op til aftenen sådan:

“Da jeg skrev Fremkaldt for 10 år siden, havde jeg stor fornøjelse af at komme rundt i landet og fortælle om min bog. Det har været godt at blive fremkaldt, men et fast billede er ikke levende. I et univers, som hele tiden bevæger sig, er der ikke noget, som er statisk. Derfor er bevægelse og forandring så vigtig, for man bliver altid belønnet med ny viden og udvikling.

Nu har jeg skrevet en ny bog, som jeg har kaldt Bevægelse. Den vil jeg glæde mig til at fortælle dig om. I titlen ligger både den indre mening af ordet, hvor jeg bliver følelsesmæssigt berørt af de ting, jeg møder, og den fysiske mening hvor jeg bevæger mig ud i verden og oplever ting, som lærer mig noget om min egen mulighed for konstant forandring.

Bogen er en fortælling om, hvad jeg har lært af de mennesker, jeg har mødt, og de ting, jeg har oplevet.

På teatret som i livet gælder det om at svare, når ens stikord falder. Livet har givet mig mange fristende stikord, og jeg har svaret på mange af dem. Det fortæller jeg om.

I mit foredrag vil jeg fortælle om alle de farverige oplevelser, jeg har haft i mit livstog. Jeg slutter min bog med at lave et interview med mig selv, som jeg kalder ”Hokus pokus – mig selv i fokus.”

Her stiller jeg mig selv alle de spørgsmål, som jeg ved, mange gerne har villet spørge mig om, men har syntes var for indiskrete. Men da man ikke kan være indiskret over for sig selv, har jeg lavet et interview, hvor jeg stiller mig selv indiskrete spørgsmål og selv svarer på dem. Spørgsmål om alder, skønhed, kærlighed, rygning og død. Det kapitel vil jeg læse, når jeg holder foredrag. Efter foredraget kan man stille mig alle de indiskrete spørgsmål, man har lyst til”.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
6905
tir 01-10-19 19:00
Musikhuset
Susse Wold
1 lekt.
Kr. 275