Foredrag og kultur

Kunst

Billede af kunst på kulturhøjskolen

Ved mag.art. i kunsthistorie Mette Smed

Kirker, kirkekunst og museer i Danmark efter 1950, samt et nyt tema: Portrætter

Efterårets kunstforløb bliver todelt. Vi begynder med at se på nogle af de mange nye kirker, som er opført i Danmark efter år 1950. Både de nye kirker og mange gamle kirker får ny kunst, af bl.a. Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Arne Haugen Sørensen og Peter Brandes.

Vi skal også se på nogle af de nye museer, bl.a. Louisiana, Trapholt, Koldinghus og tilbygninger på Statens Museum for Kunst, Glyptoteket, Ordrupgård m.m. Derefter begynder vi på et nyt tværgående tema: Portrættet. Gennem eksempler fra antikken til i dag ser vi de karakteristiske træk i kunsthistoriens perioder, derefter vil vi se på anvendelsen af portrætter og på hvordan man gennem omgivelser, klædedragt og attributter viser et menneskes sociale og åndelige position.

I forløbet indgår besøg i kirker eller museer, efter aftale med holdet.

Torsdage kl. 9.30-13.30.
Hold nr.: 6094.

underviser mette smedMette Smed er mag.art. i Kunsthistorie, tidligere ekstern lektor ved Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Hun underviser og holder foredrag over hele landet. Hos FOF Aarhus arrangerer Mette desuden kunstture.

 

Kunst er en del af Kulturhøjskolen