Foredrag og kultur

Koncert med Michala Petri & Lars Hannibal

Billede af Lars Hannibal og Michala Petri

En rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden

Denne aften kan du opleve ”Årets P2 Kunstner 2019”, Michala Petri, sammen med sin mangeårige duo-partner, guitaristen Lars Hannibal.

Michala Petri er et fænomen i dansk musikliv. Som blokfløjtevirtuos har hun i snart et halvt århundrede udforsket blokfløjtens natur. Hun har stillet sig i spidsen for en udvikling af instrumentets repertoire – fra musik inspireret af oprindelig musik i det fjerne Østen til helt ny klassisk musik.

Aftenens program er både smukt, virtuost og humoristisk og indeholder musik af store mestre som Bach, Vivaldi, Händel, Nielsen, Grieg og Piazzolla samt musik fra forskellige perioder, med specielt fokus på folkemusikkens inspiration for den klassiske musik.

Undervejs vil duoen fortælle om musikken og guide publikum igennem den musikalske oplevelse.