FVU-undervisning

FVU-matematik for private

billede af matematikundervisning

Gratis matematikundervisning hos FOF Aarhus

På et gratis kursus i FVU-matematik hos FOF Aarhus, kan du blive klogere på matematik. Du kan få genopfrisket den matematik, du lærte for mange år siden og blandt andet lære procentregning, rumfang og tabellerne på ny.

På kurset kan du få hjælp til at klare hverdagssituationer som lektiehjælp og matematikopgaver på arbejdspladsen.

Er du aldrig blevet helt dus med matematikken, og vil du gerne blive bedre til at regne og bruge enkle matematiske regler. Du bliver bedre til at forstå de tal, du møder i hverdagen; til at gange, dividere samt regne med brøker og decimaler. Du kan også få genopfrisket eller lukket nogle huller og mangler i din viden om regning og matematik.

Læs om de forskellige trin

Matematikundervisningen tager udgangspunkt i 2 trin:

  • Trin 1 er matematik for begyndere. Her arbejdes med at lægge sammen og trække fra samt gange og dividere
  • Trin 2 er for letøvede. Her arbejdes blandt andet med areal, rummål, figurer og statistik.

Kurset tager udgangspunkt i en matematikprøve, som du gennemgår, inden du kommer på et hold. Prøven skal afdække dit niveau, dine faglige behov og ønsker.