Sprog

DELF: Alment fransk (B1)

Billede af et fransk gadeskilt fra Champs-Élysées

DELF B1 diplomet dokumenterer gode almene sprogkundskaber og beviser, at du kan argumentere og følge op på mere komplicerede emner, kan indgå i en meningsudveksling og helt generelt kan tackle besværlige og/eller uforudsete hverdagsproblemer.

Eksamen omfatter både en mundtlig og en skriftlig del.
Undervisningen foregår på fransk.

Din baggrund kan fx være et godt A-niveau i fransk fra gymnasiet eller et eller to år på en BA-uddannelse i fransk. Vi anbefaler, at du tager vores gratis vejledende onlinetest i fransk, før du tilmelder dig. Dit testresultat skal gerne være på B1-niveau på de fleste testparametre.

Kurset er også velegnet som træning op til en forestående eksamen på en BA-uddannelse, eller hvis du ønsker at forbedre et i forvejen højt niveau til en studentereksamen på A-niveau.

Læs mere

DELF består af 4 selvstændige diplomer, svarende til de 4 første niveauer (A1, A2, B1 og B2) i CECRL - også kaldet Den fælles europæiske referenceramme (CEFR).

Fordele: Et DELF B1 diplom er internationalt anerkendt og dokumenterer, at man behersker fransk på B1-niveau. I forhold til internationale virksomheder kan diplomet bruges i en jobsøgnings- eller lønforhandlingssituation og ved forhandling om nye ansvarsområder. I forhold til universitetsverdenen er dette en fordel, hvis man som Erasmus-studerende ønsker et semesters udvekslingsophold på et fransktalende universitet, der kræver B1-niveau – eller hvis man har behov for at forbedre franskkundskaberne i forhold til det valgte studie.

Undervisningsmateriale:
Le nouvel édito B1 (méthode de français + cahier d’exercices). Undervisningsmaterialer er ikke inkl. i prisen.
Bøgerne kan købes i hos Geneviève Munck International Book Service, Klostergade 33, 1., 8000 Aarhus, eller i Den Franske Bogcafé, Fiolstræde 16, 1171 Kbh. K.

Holdoversigt
           
1696
tor 07-11-19 18:00
H. H. Seedorffs Str. 7
Liselotte Kruse
40 lekt.
Kr. 2775