Få idéudvikling, projektledelse og organisationsforståelse til CV’et

Få idéudvikling, projektledelse og organisationsforståelse til CV’et

  • Vil du styrke dine evner til kritisk at reflektere over og diskutere dine og andres mange idéer?
  • Vil du indgå i en organisation, hvor dine idéer bliver taget alvorligt?
  • Og vil du gerne kunne skrive idégennemførelse og projektledelse på dit CV?

Så har du chancen i FOF Aarhus’ tre innovationspaneler.

Som frivilligt medlem af et innovationspanel bliver du del af en bestyrelse, hvor du sammen med andre unge vil få indflydelse og erfaring med idéudvikling og -gennemførelse.


Hvad er et innovationspanel?

De to innovationspaneler er FOF Aarhus’ ungebestyrelser, der startede op i maj 2018. Her får du et indblik i arbejdsprocesser i en større virksomhed, hvor du vil arbejde tæt sammen med et projektteam, der vil hjælpe jer med at føre jeres idéer ud i virksomheden. Hos os bliver dine idéer taget seriøst.

Du kan blive en del af ét af de tre paneler, som har hvert deres fokusområde:

 

  • Kreativitet og håndværk, herunder musik og sang
  • Bevægelse og sundhed

Hvert panel består af 7-10 medlemmer - alle i alderen 18-30 år, med forskellige baggrunde. Der er en god blanding af studerende og folk, der arbejder.

Der er ingen specifikke faglige krav til at blive medlem af de forskellige paneler, og du behøver hverken kunne spille et instrument, være kreativt anlagt eller gå særligt op i motion og sundhed – vi ser gerne at innovationspanelerne bliver så mangfoldige og alsidige som muligt. Der er derfor både plads til en crossfit-freak, en autodidakt hækler og en, der bare godt kan lide at skabe gode idéer sammen med andre.


Arbejdsopgaver

Hvert innovationspanel mødes ca. en gang om måneden, hvor der arbejdes på at:

 

  • Finde på ideer til foredrag og kurser, som henvender sig til unge
  • Iværksætte og afvikle aktiviteter og events

Rammerne for panelernes opgaver er dog brede, og I vil selv have stor indflydelse på, hvilken retning arbejdet og aktiviteterne skal tage. De 6-8 mødegange er vejledende, da nogle perioder vil være mere travle og andre mere stille.

Møderne kan finde sted i FOF Aarhus’ lokaler, centralt placeret i Aarhus C, eller I kan vælge at mødes, hvor I har lyst.


Om dig


  • Du er mellem 18 og 30 år
  • Du er initiativrig, engageret eller idérig - eller alle tre dele! - og har lyst til at udvikle dine ideer sammen med andre og se dem blive ført ud i livet
  • Det er en fordel, hvis du kan lide at følge med i trends inden for panelets respektive fokusområde, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

 

  • Et frivilligt arbejde hvor du sammen med FOF Aarhus’ projektteam kan medvirke i afviklingen af innovationspanelets initiativer
  • Mulighed for at forme en større virksomheds kurser, foredrag og markedsføringsstrategier
  • Erfaring til dit CV og mulighed for at styrke dine kompetencer inden for idéudvikling og projektgennemførelse
  • Mulighed for at blive del af et netværk med andre engagerede og innovative unge.

Derudover har du muligheden for at få rabat og/eller friplads på vores kurser og foredrag.

  

Skriv til os!

Vi søger løbende nye medlemmer til vores innovationspaneler, så send os en ansøgning, hvis du ser dig selv i et af panelerne. Lav gerne en prioriteret liste over, hvilket panel du ønsker at blive del af. Ansøgningen skal sendes til kommunikationsmedarbejder Isolde Hornung-Nissen på isolde@fof-aarhus.dk

OBS! Af hensyn til de andre panelister, vil der kun blive taget stilling til nye ansøgere to gange om året: august og februar.