Praktikant til HR

Bliv HR-praktikant i FOF Aarhus

Er du nysgerrig efter at lære om HR i praksis i en spændende folkeoplysningsvirksomhed, så har du muligheden for at blive vores praktikant i foråret 2019. Vi søger en praktikant, som har lyst til at deltage i den grundlæggende opbygning af en HR-funktion, hvor vi skal opbygge og implementere en bred vifte af HR-opgaver.

Kobling mellem HR, kommunikation og udvikling
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for HR, organisation, administration, kommunikation eller lignende. Det kunne eksempelvis være corporate communication, uddannelsesvidenskab eller en administrationsbachelor med specialisering i HR. Det vigtigste er, at du har kendskab til HR og brænder for at få praktisk indsigt i feltet.

Prøv kræfter med HR-opgaver i det virkelige liv
Arbejdsopgaverne vil variere, og du er med til at sætte rammerne – så er du initiativrig og har mod på at arbejde selvstændigt, så giver vi dig rig mulighed for at tilegne dig erfaring inden for områder såsom:

• HR-data og -analyse
• Udarbejdelse og eksekvering af kvalitative og kvantitative undersøgelser blandt vores undervisere, herunder tilfredshedsmåling
• Udarbejdelse af en strategi for relationen med vores underviserstab
• Proces for rekruttering
• Etablering af netværk og inspirationsfora for vores undervisere
• Udarbejdelse af underviserprofiler
• Videreudvikling af personalepolitik for hhv. fastansatte og løstansatte medarbejdere
• Intern og ekstern kommunikation og koordineringsopgaver

Vi tilbyder dig
Bliv en del af FOF Aarhus – en folkeoplysningsvirksomhed – som tilbyder folkeoplysende voksenundervisning i Aarhus. Vores administration har til huse i Bispegården, Fredensgade 36, i hjertet af Aarhus.

FOF Aarhus udbyder hvert år mere end 3000 kurser og foredrag, hvor vi har tilknyttet omkring 600 kompetente undervisere, som står klar til at invitere inden for i folkeoplysningens verden, hvor de deler ud af deres viden, passion og evner.

• Du har som praktikant mulighed for enten deltid eller fuldtid, alt efter dit studie. Vi er fleksible ift. studieaktiviteter og eksaminer ved siden af praktikforløbet.
• Du vil indgå et lille nyopstartet HR-team sammen med vores HR-projektmedarbejder. Efter ønske kan der således også være mulighed for faglig sparring ift. studieprojekt.
• Du bliver en del af en folkeoplysningsvirksomhed, hvor vi løfter i flok, sparrer og spiller hinanden endnu bedre.
• Du får en spændende hverdag med masser af opgaver, som bliver tilpasset dine interesser og studiemæssige baggrund. Hvis du har specifikke præferencer inden for det HR-faglige felt, har du således mulighed for selv at præge din praktik i den retning, du ønsker.

Arbejdssted og varighed
FOF Aarhus, Fredensgade 36, 8000 Aarhus C.

Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 1. februar 2019 til 30. maj 2019, men perioden kan udvides, hvis din uddannelse tillader det. Der er tale om en ulønnet praktikstilling.

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter til direktør Søren Peter Hansen: hansen@fof-aarhus.dk

For yderligere info vedr. praktikstillingen, kontakt:
HR-projektmedarbejder, Rikke Agergaard: ra@fof-aarhus.dk
Direktør, Søren Peter Hansen: hansen@fof-aarhus.dk