Billede af FOF-medarbejder Dorte

Dorthe Djernæs

Kursussekretær inden for sprog, musik og humanistiske fag
Underviser i spansk
dorthed@fof-aarhus.dk


Om Dorthe

Jeg er kursussekretær inden for sprog, musik og humanistiske fag, og mine arbejdsopgaver består blandt andet i at til- og afmelde kursister samt at oprette og planlægge kurser. Jeg sidder også ved telefonen og betjener kunder, og jeg vægter det meget højt at være nærværende og sørge for, at den enkelte kunde bliver hjulpet på bedst mulige vis. Derudover underviser jeg i spansk.

Baggrund

Jeg er uddannet translatør i spansk og startede oprindeligt ved FOF Aarhus som spanskunderviser. Senere blev jeg så ansat i administrationen som kursussekretær.

Når jeg ikke er hos FOF Aarhus…

… er jeg glad for at danse latindans og synge i kor. Jeg holder også meget af at bruge tid sammen med mine voksne børn, og så nyder jeg at gå ture i skoven.

Yndlingsforedrag/-kursus

Jeg har det til gode at gå på et kursus ved FOF, men jeg drømmer om at få tid til at tage et sykursus engang, og jeg har altid gerne villet prøve kræfter med at sy på overlocker.