Billede af FOF-medarbejder Isolde

Isolde Hornung-Nissen

Kommunikationsmedarbejder
isolde@fof-aarhus.dk
 | kommunikation@fof-aarhus.dk


Om Isolde

Jeg arbejder med kommunikation og markedsføring og er hurtig på tasterne, når der skal laves tekstarbejde. Jeg sidder fx med FOF Aarhus’ sociale medier og nyhedsbreve og indgår også i arbejdet med redigering af hjemmesiden og udarbejdelse af vores katalog, som udkommer to gange om året.

Baggrund

Jeg har taget en bachelor i sociologi og en kandidat i kultur, kommunikation og globalisering, og jeg brændte herefter for at arbejde med kommunikation og markedsføring. Derfor sendte jeg en ansøgning til FOF Aarhus – og her var en plads til mig.

Når jeg ikke er hos FOF Aarhus…

… kan du ofte finde mig sammen med veninder, med musik i ørerne eller ude at gå i skoven tæt ved, hvor jeg bor. Jeg elsker at synge og være kreativ med alt fra madlavning til maleri. Derudover vil jeg gerne blive bedre til at bruge mit kamera og bl.a. fotografere i naturen.

Yndlingsforedrag/-kursus

Jeg har været på kursus i Photoshop, som var virkelig godt. Underviseren var superengageret og pædagogisk, og jeg lærte meget på den weekend som jeg både kan bruge på arbejdet og i min fritid. Derudover har jeg været på et super godt læderkursus, hvor jeg bl.a. fik lavet en fin taske, og så har jeg været til en del foredrag.