Billede af FOF-medarbejder Mariaselina

Mariacelina Thorgaard

Projektmedarbejder i HR, administration og økonomi
mariacelina@fof-aarhus.dk
 | hr@fof-aarhus.dk

Om Mariacelina

Jeg er projektmedarbejder i FOF Aarhus og arbejder inden for tre områder: HR, administration og økonomi. Generelt er min rolle at få overblik over, hvordan vi kan optimere vores samarbejds- og arbejdsprocesser.

I HR-teamet arbejder jeg projektbaseret og er oftest med i den indledende og afsluttende fase af et nyt projekt. Derimellem fungerer jeg som sparringspartner for mine kollegaer. Jeg har også styr på lovgivningen ift. ferie og barsel og tager mig af de praktiske opgaver i forbindelse hermed.

I vores økonomiteam arbejder jeg med den daglige bogføring og kontrol heraf. Jeg er også tilknyttet administrationen, hvor jeg hjælper med forskellige ad. hoc. opgaver, når der er brug for en ekstra hånd. Tilsammen giver de tre områder mig et godt overblik over FOF Aarhus.

Baggrund

Jeg har en kandidat i virksomhedskommunikation og interesserer mig især for HR. I forbindelse med min uddannelse var jeg et semester i praktik ved FOF Aarhus, og jeg er sidenhen blevet ansat som projektmedarbejder. Udover min kommunikationsuddannelse er jeg tidligere uddannet kontorassistent med speciale inden for administration. Heraf har jeg opnået erfaring med økonomi.

Når jeg ikke er hos FOF Aarhus…

… trækker jeg i træningstøjet og går til rytmegymnastik, og så danser jeg sportsdans med min mand. Jeg sætter også stor pris på at bruge tid sammen med min familie og mine venner.

Yndlingsforedrag/-kursus

Jeg har for længe siden gået til spansk ved FOF Aarhus. Jeg har nemlig boet i Spanien og ville gerne holde det skønne sprog ved lige. Nu drømmer jeg om at komme til at gå til yoga engang, og jeg kunne også godt tænke mig at lære at sy.