Billede af FOF-medarbejder Søren

Søren Peter Hansen

Direktør
hansen@fof-aarhus.dk
8731 4124


Om Søren

Mine opgaver spænder bredt, men hører alle sammen under paraplyen ”overordnet ledelse af FOF Aarhus”. I samarbejde med bestyrelsen arbejder jeg med at definere retningslinjerne for, hvad FOF Aarhus skal være nu – og i fremtiden. Det økonomiske område og kontakten til myndighederne og de enkelte fagledere udgør også et centralt arbejdsområde. Men fælles for det hele er, at jeg har stort fokus på udvikling og forandring.

Baggrund

Jeg er oprindeligt uddannet inden for erhvervsøkonomi, teologi og statskundskab og har både arbejdet som salgs- og marketingchef, som højskolelærer og som præst og provst. Jeg kom til FOF Aarhus allerede i 1990’erne, da jeg holdt foredrag om bl.a. Kierkegaard, og arbejdede som præst i 16 år, inden jeg blev direktør for FOF Aarhus.

Når jeg ikke er hos FOF Aarhus…

… er jeg som regel at finde i selskab med min familie, som jeg sætter stor pris på at bruge tid med. Jeg kan også godt lide at sætte mig i en god stol og læse Kierkegaard, og jeg interesserer mig i det hele taget meget for filosofi, idéhistorie og historie. Man kan nok ikke kalde mig for en handymand, men jeg er nu heller ikke bleg for at kaste mig ud i praktiske projekter.

Yndlingsforedrag/-kursus

Rane Willerslevs foredrag var virkelig interessant at opleve. Han havde nogle vigtige pointer om dannelse og kreativitet, som satte tanker i gang – også fordi dannelse jo er et vigtigt begreb hos FOF, og fordi jeg vægter det højt, at FOF Aarhus kan bidrage både til dannelse og kreativitet.