Kultur- og kirketure 2019

Kultur- og kirketure 2019
Rundvisning i Domkirken, en byvandring og en bustur

tilrettelagt af Annette Witzel

Torsdag den 14. marts 2019 kl. 12.00  Bemærk ugedag og klokkeslæt!
”Vor Frue”- Københavns smukke Domkirke
Der har været kirke på dette sted i København siden 12. århundrede. Kirken er tilegnet Jomfru Maria, som især tidligere blev kaldt Vor Frue. Den har været brændt adskillige gange, men fremstår i dag smukt udført af C.F. Hansen i nyklassisistisk stil, inspireret af romersk arkitektur, genindviet i 1829. Bertel Thorvaldsens berømte Kristus figur og 12 disciple pryder det smukke kirkerum. Kirken har et rigt musikliv, idet både ”Vor Frue kontori” (kor) og Københavns drengekor synger derinde.
Mødested: Nørregade 8, 1165 Kbhvn.

Fredag den 5. april kl. 10.00
Christianshavn - en charmerende ø
Byvandring ved turistfører Flemming Nichols

Under byvandringen fortælles historien om, hvorfor Chr. d. 4. anlagde den nye bydel, men også om at hans drøm først blev til virkelighed meget senere, da den oversøiske handel for alvor tog fart, bl.a. med slaver. Christianshavn blev gradvis en vigtig brik i København, med skibsværfter, sukkerfabrikker og B&W, så bydelen blev hjemsted for både byens fine folkog dens arbejdere. Christianshavn fik også byens fineste og særegne barokkirke, som vi vil besøge.
Mødested: Chr. Havns Torv, ved trappen til Metro-stationen.

Fredag den 3. maj 2019 kl. 9.30
Bustur til det naturskønne Stevns.
Rundvisning på Gjorslev gods og i Sankt Katharina Kirke.

Vi skal besøge Gjorslev Gods - et enestående anlæg. Omgivet af voldgrave, på alle fire sider, rejser den majestætiske bygning sig i landskabet. Gjorslevs hovedbygning er et smukt eksempel på middelalderens bygningskunst i Danmark. Hovedhuset er opført omkring år 1400, byggematrialet er fortrinsvis det stevnske kridt, blandet med munkesten. Gjorslevs indre (interiør) er præget af tidernes skiftende smag, men overraskende mange middelalderlige levn er bevaret. Gjorslev har siden 1925 været i slægten Tesdorfs eje.
Sankt Katarina Kirke, beliggende midt i købstaden, Store Heddinge, er en fuldstændig anderledes kirke. Med sit karakteristiske ottekantede skib- oktogonen - er den blandt vore mest særprægede kirker fra middelalderen. Kirken er opført i 1100-tallet som en byzantisk inspireret borgkirke. Arkitektonisk er kirken uden sidestykke i Danmark, bygget af lokale materialer, kridtkvadre udhugget på Stevns klint.
Vi spiser frokost på et hyggeligt sted
Mødested: Brøndbyøster station, Nygårds Pladssiden

Grundet besøgenes særlige karakter tages der forbehold for ændringer/aflysninger