Busture/Rejser

Bustur til det naturskønne Stevns

Bustur til det naturskønne Stevns.

Rundvisning på Gjorslev gods og i Sankt Katharina Kirke.
Fredag den 3. maj 2019 kl. 9.30

Vi skal besøge Gjorslev Gods - et enestående anlæg. Omgivet af voldgrave, på alle fire sider, rejser den majestætiske bygning sig i landskabet. Gjorslevs hovedbygning er et smukt eksempel på middelalderens bygningskunst i Danmark. Hovedhuset er opført omkring år 1400, byggematrialet er fortrinsvis det stevnske kridt, blandet med munkesten. Gjorslevs indre (interiør) er præget af tidernes skiftende smag, men overraskende mange middelalderlige levn er bevaret. Gjorslev har siden 1925 været i slægten Tesdorfs eje.
Sankt Katarina Kirke, beliggende midt i købstaden,
Store Heddinge, er en fuldstændig anderledes kirke. Med sit karakteristiske ottekantede skib- oktogonen - er den blandt vore mest særprægede kirker fra middelalderen. Kirken er opført i 1100-tallet som en byzantisk inspireret borgkirke. Arkitektonisk er kirken uden sidestykke i Danmark, bygget af lokale materialer, kridtkvadre udhugget på Stevns klint.

Vi spiser frokost på et hyggeligt sted.

Mødested: Brøndbyøster station, Nygårds Pladssiden

Vært: Annette Witzel

Grundet besøgenes særlige karakter tages der forbehold for ændringer/aflysninger

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
342022
fre 03-05-19 09:30
Annette Witzel
1 lekt.
Kr. 900