Udflugter & rundvisninger

Besøg i den italienske ambassadørs palæ

Besøg i den italienske ambassadørs palæ ved Amalienborg

Det er lykkedes at få lov til at besøge den elegante bolig, der indeholder fornemme repræsentationslokaler, blandt andet den store balsal i bordeauxrød rokokostil med venetianske spejle og spisesalen på 2. sal, som er helt i jugendstil og med spejle i hver ende, som får stuen til at vokse i størrelse. Residensen går tilbage til 1750 under Frederik V, og det var de to store arkitekter Nicolai Eigtved, og Laurids de Thurah, der stod for byggeriet.

Efter en rundvisning med husets guide Anita vil mag.art. Bente Hatting Gjelten ved kaffen fortælle om Johan Ludvig Heiberg og Thomasine Gyllembourgs tilknytning til palæet.
Man kan sige, at det var her Johan Ludvig Heiberg blev digter, da han skabte forestillinger til sit eget lille dukketeater.

Nb: Ikke egnet for dårligt gående.


Mødested: Udenfor Fredericiagade nr. 2.
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
332017
man 08-10-18 16:00
Italienske Ambassador Boligen
Bente Hatting Gjelten
1 lekt.
Kr. 280