Udflugter & rundvisninger

Portrætter i europæisk og islamisk kunst

På Davids Samling er der portrætter på alle etager. Det er først og fremmest overklassen, fyrster og kongelige, der har ladet sig portrættere, og det gælder, hvad enten vi befinder os i Danmark, Europa eller den islamiske verden. Der er dog forskel på, hvordan de portrætterende er blevet fremstillet historisk betragtet. Umiddelbart skulle man tro, at et portræts ypperste formål er lighed. Men det er ikke altid, det er formålet med portrættet. Det kan også være at give en idealiseret og bevidst urealistisk fremstilling af en person.
Få en introduktion til samlingerne i Davids Samling med denne omvisning, hvor vi skal på jagt efter portrætter i den danske, den europæiske såvel som den islamiske samling.

Mødested Kronprinsessegade 30, 1306 København