Byvandringer og Rundvisninger

Sydhavnen - nordens Venedig

Sydhavnen - nordens Venedig/ FOF Brøndby-Rødovre

Mellem gamle fabrikker og nye boligkarréer omgivet af vand

Kom med på en spændende byvandring over Sydhavnens tre store industriholme - Enghave Brygge, Teglholmen samt Sluseholmen - tre holme der i mere end 100 år været en vigtig brik i Københavns industrihavn.
Teglholmen med sit teglværk fra 1870erne, Enghave Brygge med HC Ørsteds værftet fra 1920 og Sluseholmen med Aalborg Portlands siloer fra 1940erne.
Sammen med Ørestaden og det nye Nordhavn, er Sydhavnen udpeget til et af de nye markante områder, der er med til at tegne fremtidens hovedstad - og forvandlingen fra industrihavn til venlige kvarterer med kanaler og ny stjernearkitektur er allerede i fuld gang. Ja, faktisk startede der allerede i år 2000 hvor hollandske arkitekt Sjoerd Soeters inspireret af sit eget arbejde i Amsterdam, skabte en områdeplan der skal forvandle holmene til vandrige bykvarterer med kanaler, grønne korridorer og varieret byliv. 

Vi starter i nord ved H.C. Ørstedsværket og bevæger os mod Teglholmen over Cobes nye Alfred Nobels bro, der snor sig 90 meter lang henover Frederiksholmsløbet - med en næsten lige så lang bænk på midten. 
Vi passerer verdens bedste folkeskole af JJW Arkitekter, der ligger maritimt placeret i det navnkundige ”Haveje” - direkte ned til et kunstigt anlagt kanalområde. Herfra er der udsigt til Havnevigens boligtårne på Islands Brygge og det naturskønne Nokken, som om få år bliver forbundet med Sydhavnen med op til flere cykel-gangbroer. 
Vi går forbi Metropolis og Teglværksbroen og slutter turen af på Sluseholmen, der med sine mange kanaler peger på, hvordan det samlede område vil se ud om få år. 

Samlet distance ca. 3 km. Turen er ikke for gangbesværede. 

Mødested:
Tankstationen / Lykkes Grill, Vasbygade 18, 2450 København SV (på modsatte side af vejen ved H.C. Ørstedsværket).

Slutsted: På Sluseholmen. Mulighed for at tage flere buslinjer inkl. Havnebussen (v. Teglværksbroen).

Eller at gå med Frederik tilbage til startsted.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
352004
søn 08-09-19 14:00
Sydhavnen
Frederik Lindskov
1 lekt.
Kr. 210