Skip to content
Bål ved kurset 'Hak og æd - en høne' ved FOF Aarhus event

Hak og æd

Hak og æd - en høne - billedreportage

Der findes et væld af holdninger og metoder til at aflive en høne – hvis ikke lige så mange, som der findes folk, der holder høns. De fleste kender til den gammeldags metode, hvor hønen aflives med en økse på en blok og efterfølgende plukkes med håndkraft. Det var også metoden til FOF Aarhus’ event Hak og æd, som blev afholdt en efterårsdag i september i Lisbjerg Skov. Her kan du følge processen trin for trin – fra jord til bord.

Af Mathilde Fugl
Foto Jørgen Diswal


Billede af mand med økse og høne til Hak og æd ved FOF Aarhus1 Hønen holdes fast og får et slag i hovedet med bagsiden af øksen eller mod blokken, så den besvimer. Herefter placeres hønen på træblokken, og halsen hakkes over.

 

 

 

Billede af mand som plukker en høne ved FOF Aarhus eventet 'Hak og æd en høne'2 Når hønen er fri for muskelkramper efter halshugningen, skal den klargøres til plukning. Dette foregik ved, at deltagerne kom den afhuggede høne ned i ca. 70 grader varmt vand i et par minutter. Det gør, at fjerene er lettere at få af, og derved nemmere at plukke.

 

 

 

Billede af kursister som parterer en høne ved FOF Aarhus eventet 'Hak og æd en høne'3 Når hønen er plukket, starter selve parteringen af fjerkræet. Deltagerne skar fjerkræet op i mindre stykker – lår, vinger og bryst for sig, og de forskellige dele blev herefter marineret. Enkelte indvolde blev også bevaret.

 

 

 

Billede af kursister som spiser en tilberedt høne ved FOF Aarhus eventet 'Hak og æd en høne'4 Hønen blev tilberedt over bål – noget i fad og andet i gryde. Hertil lavede deltagerne forskelligt grønt tilbehør og fladbrød – også over bål.

Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.

Æggesalat, opskrift af Trine Rubak, underviser ved FOF Aarhus

Opskrift

Æg' så ringe endda!

Pift dit frokostbord op med denne enkle og lækre opskrift på æggesalat.