Skip to content
Middelhavsmad ved FOF Aarhus, underviser Abelone Asingh

Middelhavsmad med Abelone

Af Christina Raakjær Nielsen
Foto: Jørgen Diswal


Humor, samvær og hygge er i centrum, når Abelone Asingh laver velsmagende og lækker middelhavsmad sammen med sine kursister i køkkenet på Katrinebjergskolen. ’Der skal være højt til loftet og plads til sjov og ballade, når vi laver mad,’ forklarer Abelone. Det sætter kursisterne stor pris på: ’En god humor er ekstrem vigtig, og vi har et unikt samspil med Abelone, som gør undervisningen til noget særligt,’ fortæller Birthe, der er kursist på Abelones hold. ’Vi kan ikke undvære at komme på Abelones madkursus. Vi går helst ikke glip af en aften, og vi melder os næsten alle på det næste hold, inden det forrige slutter,’ tilføjer kursisten Aage med et smil. Det er derfor ikke uden grund, at man skal være hurtig for at få en plads på Abelones madkursus.

Billede af Abelone Asingh madunderviser ved FOF AarhusInternational madlavning

Abelone elsker at rejse, og det er især landene Nica-ragua, Italien, Spanien og Cuba, som hun har tabt sit hjerte til. Her nyder hun solen og varmen og ikke mindst de forskellige spændende madtraditioner, som opskrifter, når jeg er ude at rejse,’ forklarer Abelone. Denne glæde ved at rejse og passionen for mad deler hun med sine kursister: ’Vi er rigtig mange ligesom Abelone, der nyder at rejse og få nye kulinariske smagsoplevelser,’ fortæller kursisten Birthe og fortsætter: ’Vi laver typisk retter inspireret af det franske, italienske, spanske, tyrkiske eller græske køkken’.

 

 

Middelhavsmad med et personligt ’touch’

At eksperimentere og prøve sig frem er naturligt for Abelone, og det kommer til udtryk i hendes tilgang til madlavning: ’Det er ikke nok for mig bare at hive en kogebog ud af reolen og finde en opskrift. Billede af middelhavsmad fra kursus med Abelone Asingh, FOF AarhusJeg vil give maden mit eget personlige præg, så jeg laver alle mine opskrifter selv.’ Det er noget, kursisterne bemærker: Abelone finder på mange nye spændende og anvendelige opskrifter, som giver god inspiration til velsmagende og anderledes mad,’ forklarer kursisten Birthe. At formidle om og lave anderledes mad er netop vigtigt for Abelone: ’Jeg vil gerne bidrage med et alternativ til al den fastfood, der præger vores madkultur i dag’, slutter hun.

Læs mere om kurset 'Middelhavsmad' og tilmeld dig

Ramen, gyoza, japansk mad, madkursus, FOF Aarhus

prøv kræfter med nye opskrifter

Verdenskøkkenet

Elsker du at spise de lokale retter, når du er ude at rejse? Lær at lave verdensmaden i FOF Aarhus.