Skip to content

Det skal være trygt for dig at gå på aftenskole - se retningslinjerne for Covid-19

Retningslinjer ifm. Covid-19
Billede af græskarsuppe

Heksens lækre græskargryde

Heksens lækre græskargryde - (måske med melorme)

Vores tidligere madunderviser Leela Jung har lavet denne opskrift på græskarsuppe, der passer perfekt til en ruskende regnvejrsdag. 

 

Ingredienser:

1 hokkaido-græskar
500 g gulerødder
3 store løg
2-3 fed hvidløg
½ rød chili
En knold ingefær, presset i hvidløgspresser
½ lime
2 spsk. æblecidereddike
1-2 dåser kokosmælk, efter smag
½ ”dåse” vand
1 bouillonterning

Som topping kan du fx bruge:

Creme fraiche
Græskarkerner, ristede
1 potte persille, hakket
1 potte skovsyre
3 æbler, skåret i fine tern
3 lime, skal og saft
Ristede melorme

Fremgangsmåde:

  1. Skær hokkaidogræskaret i tern med skræl.
  2. Skræl gulerødderne og skær dem i tern.
  3. Hak chilien fint.
  4. Snit løg og hvidløg. Svits det i en gryde med lidt olivenolie til løgene er blanke.
  5. Tilsæt hokkaidogræskar, gulerødder og chili. Rør rundt i gryden i et par minutter.
  6. Tilsæt kokosmælk, vand, bouillon, æblecidereddike og pres ingefæren ned i gryden med en hvidløgspresser.
  7. Lad det simrekoge i ca. en time.
  8. Rist græskarkernerne på en pande med lidt olivenolie og salt.
  9. Hak persillen fint.
  10. Skær æblerne ud i små tern.
  11. Riv skallen af limefrugterne, skær den i kvarte og pres limesaften ud over æbleternene.
  12. Når suppen er færdig med at koge, blendes den med en stavblender eller en blender der tåler høj varme. Blend til konsistensen er blød og cremet. Jo længere kogetid, jo mere cremet.
  13. Smag til med salt, peber og saften fra en halv lime.
  14. Servér den varme suppe i små skåle eller glas, toppet med en skefuld creme fraiche, æbletern, hakket persille, skovsyre, ristede græskarkerner og melorme.

Har du lyst til at smage andre lignende retter? Så se vores forskellige grønne madhold og få masser af inspiration til spændende retter.

få inspiration til det grønne køkken

Grøn mad med omtanke

Bliv klogere på naturens råvarer og få masser af inspiration til det grønne køkken