Skip to content

Det skal være trygt for dig at gå på aftenskole - se retningslinjerne for Covid-19

Retningslinjer ifm. Covid-19
Billede af højenergifysiker Holger Bech Nielsen og chefredaktør på B.T. Jonas Kuld Rathje

Holger Bech & Jonas Rathje: Teorien om alt

Holger Bech & Jonas Rathje: Teorien om alt

En aften med højenergifysiker Holger Bech Nielsen og chefredaktør på B.T. Jonas Kuld Rathje i en tankevækkende samtale om altings begyndelse.

Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke? Vi skal ind i det inderste af atomkernen for at finde svar på livets store spørgsmål. Undervejs fortæller den pris-vindende fysiker om sit liv og sin gerning - og ikke mindst om sit utrættelige forsøg på at finde Teorien Om Alt - at forklare, hvordan hele universet hænger sammen, og måske vigtigst af alt, hvordan vi mennesker passer ind i ligningen. Han har søgt og søgt efter mening, men hvad har han fundet? Selv mener han, at han nok er “længere, end mange vil tro” med netop det arbejde.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.

Holger Bech Nielsen er en dansk teoretisk fysiker, professor emeritus i teoretisk højenergifysik ved Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Jonas Kuld Rathje er Chefredaktør på B.T og uddannet fra Journalisthøjskolen. Sammen har de udgivet bogen Teorien om alt (2019).