Skip to content

Det skal være trygt for dig at gå på aftenskole - se retningslinjerne for Covid-19

Retningslinjer ifm. Covid-19
Billede af detalje fra et maleri af Beethoven

Beethoven 250 år

Musiktur til Flensborg: Beethoven 250 år

Kom med på en begivenhedsrig tur til Flensborg med turleder mag.art. Leif V.S. Balthzersen!

Beethoven fylder 250 år i år, og det markeres i hele verden. Denne dag tager vi til koncert i det smukke Deutsches Haus i Flensborg og oplever et af Beethovens største værker, nemlig Missa solemnis for symfoniorkester, kor og fire solister – et ganske særligt og både flot og gribende værk, som der sjældent er lejlighed til at høre.

De mange medvirkende er Sønderjyllands Symfoniorkester, dirigeret af Matthias Janz samt sangerne Johanna Winkel, Lena Belkina, Ilker Arcayürek og Sorin Coliban. De vanskelige korpartier varetages af Flensburger Bach-Chor og Symphonischer Chor Hamburg.

På turen mod Flensborg gør vi bl.a. holdt i Aabenraa, hvor Danmarks verdenskendte orgelbyggerfirma Marcussen & Søn har hjemsted. Her får vi en en rundvisning i denne helt særlige virksomhed. Før koncerten, der foregår i den fine koncertsal Deutsches Haus i Flensburg, spiser vi en let anretning på Bov Kro, som er en af Danmarks ældste kroer.

Beethovens musik bliver forinden turen gennemgået ved et optaktsforedrag med mag.art. Leif V.S. Balthzersen.

Det praktiske:
Tilmeldingsfrist: 1. oktober
Afgang fra busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus.
Prisen er inkl. koncertbillet i bedste kategori, rundvisning, optaktsforedrag, bustransport og aftensmad (let buffet, 1 øl/vand/vin og 1 kop kaffe).
Husk at meddele, hvem du eventuelt ønsker at sidde sammen med ved koncerten.
Optaktsforedrag: mandag den 19. oktober 2020 kl. 19.00-21.00 i Solsalen, Ingerslevs Boulevard 3.