Skip to content
Kursister på portræt-fotokursus ved FOF Aarhus, underviser Peer Henning Mortensen

Fotokursus niveau 1

På fotokursus niveau 1 kommer vi igennem alt det grundlæggende fototeknik.

Har du fornemmelsen af, at dit kamera har mange flere funktioner, end du kender til? Og at de måske kunne hjælpe dig til at tage endnu bedre billeder?

Tag med på kursus for begyndere og lær, hvordan du tager kontrol over dit kamera. På kurset lærer du bl.a. om ISO, blænde, lukketid, hvidbalance, objekter, perspektiv, brug af flash og meget mere.

Mange kameraer er nemlig sat til automatiske indstillinger, men når du kender indstillingerne og ved, hvad de gør for dine fotos, kan du selv tage styringen og få indflydelse på dine billeder.

Du lærer fototeknikken gennem øvelser og får også en mindre gennemgang af billedoptimering i Adobe Lightroom.