
FOF Aarhus
Tag med på en rejse ind i yogaens verden og oplev, hvordan du med yoga kan styrke og balancere både krop og sind.
Du behøver ikke være smidig for at dyrke yoga, men med tiden vil du opleve, at din krop bliver mere fleksibel og lettere at arbejde med.
Gennem forløbet opbygger du styrke, smidighed, balance og mere ro. Vi udforsker forskellige yogastillinger, der styrker og strækker kroppen. Vi fokuserer både på teknikken i stillingerne og på vores vejrtrækning, og undervisningen foregår i et roligt tempo, hvor du bliver guidet igennem alle stillingerne. Hver time afsluttes med afspænding.
opbygge styrke, smidighed og balance.
opnå øget kropsbevidsthed.
opnå mentalt overskud.
få løsnet spændinger op.
opleve større ro i krop og sind.
Yoga - begyndere og letøvede henvender sig til alle, uanset om du er helt ny til yoga, eller om du er godt i gang med din egen praksis. Vil du gerne gå på et hold, hvor træningen er mere avanceret, eller prøve kræfter med en særlig form for yoga, kan du gå på opdagelse i alle vores yogakurser her.
I lokalet findes alle nødvendige redskaber, herunder yogamåtter, blokke, tæpper og puder. Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte, hvis du ønsker det. Vi anbefaler, at du ifører dig behageligt tøj, der giver dig fri bevægelighed.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere