Skip to content
Kursister til rygtræning hos FOF Aarhus

Rygtræning

Rygtræning

Har din krop brug for lidt ekstra opmærksomhed?

På dette hensyntagende hold arbejder vi med at løsne op for spændinger og styrke de stabiliserende muskler i ryggen, så du kan finde tilbage til en smidig og stærk krop.

Du kan forvente:

  • større kropsbevidsthed, smidighed, balance og styrke.
  • viden om øvelser, der kan hjælpe dig i hverdagen.
  • individuel vejledning og træning tilpasset dit niveau.
  • en afslappet tone og hyggelig atmosfære.

Sådan forløber en mødegang

Vi starter typisk stående med fokus og grounding, fortsætter med opvarmning af led og muskler samt en smule pulstræning. Hovedvægten ligger på balance- og styrkeøvelser, efterfulgt af stræk for hele kroppen og afspænding af ryg.

Vi har fokus på vejrtrækning, som er en direkte vej til at få ro på nervesystemet og dermed slippe de dybe spændinger, der ofte følger med rygproblematikker. Vi arbejder med øvelser, som øger blodgennemstrømningen i muskler og led, og som smidiggør især ryg og hofter.

Kropsbevidsthed er et gennemgående element i undervisningen. Øvelserne er funderet i fysioterapeutisk og psykomotorisk træning og henter inspiration fra yoga og pilates.

Forudsætninger for deltagelse

Rygtræning er for dig, som har rygsmerter – uanset alder og niveau. Holdet er for dig, som har brug for ekstra støtte og for at gå på et mindre hold. Læs mere om hensyntagende undervisning.

Træningen tilpasses efter niveau og tager altid afsæt i dit udgangspunkt. Der er rig mulighed for individuel vejledning undervejs.

Praktisk information

Du kan med fordel iklæde dig tøj, der er behageligt at bevæge sig i.