
Drømmer du om at kunne spille et instrument, finde din egen sangstemme eller blive en del af et kor? Tag på kursus i FOF Aarhus!
I FOF Aarhus kan du udfolde dit musikalske talent – uanset om du vil lære noder, improvisere, synge eller spille sammen med andre.
Vi tilbyder et væld af kurser, der spænder fra instrumentundervisning og sammenspil til sangteknik, fællessang og musikproduktion.
Klik ind og find de kurser, der vækker din nysgerrighed:
I FOF Aarhus kan du lære dit instrument at kende fra bunden eller videreudvikle det, du allerede kan. Vores undervisere tager udgangspunkt i din musiksmag og dit niveau, så du lærer i dit eget tempo – uanset om du vil spille klassisk, rytmisk eller noget helt tredje. Med træning i fx gehør, nodelæsning og teknik får du en solid musikalsk forståelse, du kan bygge videre på.
Vil du gerne kunne synge frit, rent og med mere udtryk? Vi har sangkurser til dig, der tror du ikke kan synge, og dig, der allerede kender din stemme godt og vil dygtiggøre dig. Er du begynder, får du trygge rammer til at lære grundteknikkerne. Er du øvet, kan du arbejde med formidling, klang og sceneudtryk. Uanset hvad får du professionel vejledning i teknik og lærer at arbejde med både krop og stemme, så du kan synge med styrke og personlighed – uanset genre.
Der er noget særligt ved at synge sammen – stemmerne, energien og fællesskabet. I FOF Aarhus kan du vælge mellem mange forskellige kor, bl.a. rytmiske kor, klassiske kor og kor, hvor vi bare fokuserer på glæden ved at synge sammen. Du kan også komme med til hyggelige stunder med fællessang og højskolesang, hvor der er kaffe på kanden, hyggelige snakke og plads til at fortælle om dine yndlingsfællessange.
Grib dit instrument eller din mikrofon og find din plads i et af vores mange sammenspilshold, bands og orkestre. Du kan fx vælge mellem rytmiske bands, klassiske orkestre eller mindre grupper med plads til fordybelse. Her spiller vi sammen, lærer at lytte og improvisere, udvikler vores musikalitet – og får masser af spillelyst med hjem.
Er du nysgerrig på, hvordan musik hænger sammen – eller drømmer du om at skabe din egen lyd? På vores kurser i musikteori og musikproduktion får du indblik i alt fra tonearter og harmonier til digital musikproduktion og lydteknik. Du lærer at forstå, hvad der sker i musikken – og hvordan du selv kan arbejde kreativt med rytme, melodi og struktur. Måske vil du komponere dine egne sange, lave elektroniske beats eller producere musik derhjemme? Her får du både det teoretiske fundament og de praktiske redskaber, du skal bruge til at udvikle din musik.
Det kan du tro! Er du på barsel, kan du tage din baby med til musik og rytmik og opleve, hvordan musik og bevægelse styrker både nærvær og udvikling hos de mindste. Se alle musikhold for baby her.
Vi har også hold for større børn - evt. i selskab med deres forældre eller bedsteforældre. Se familieholdene her og del musikglæden sammen!
Er du i tvivl om valg af niveau, eller har du spørgsmål til kurserne, er du altid velkommen til at kontakte os i FOF Aarhus, så vi kan hjælpe dig. Fang os på tlf. 8612 2955 eller mail@fof-aarhus.dk
Jeg har tilmeldt mig kor sammen med min svigerinde, fordi man bliver glad af at synge – især når mange synger sammen.