Skip to content
Lær engelsk hos FOF København

Engelsk

Hi! Lær engelsk fra bunden eller genopfrisk gloserne – tag et kursus i engelsk på aftenskole

Tag et engelsk sprogkursus og bliv klædt på til at begå dig i England, USA og andre engelsktalende lande. Engelsk er det 3. mest talte sprog i verden, og ved at tage et kursus i engelsk på aftenskole, kan du forbedre både dine mundtlige og skriftlige færdigheder. Hos FOF København og Nordsjælland bliver du undervist af kompetente og erfarne sprogundervisere, og du kan tage et engelskkursus i København eller i en af de andre kommuner, vi dækker.

Vi tilbyder engelskundervisning på flere niveauer, og vi har engelskkurser for begyndere, for øvede og engelskkurser på avanceret niveau. Vi har også intensiv engelskundervisning på små hold med mere tid til den enkelte. Derudover har vi engelskundervisning og workshops med fokus på konversation, grammatik og pronunciation. Disse hold er særligt gode for dig, som ønsker at forbedre din mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, f.eks. i forbindelse med arbejde eller dit studie.

Her har vi engelskundervisning

Vi tilbyder mange forskellige engelskkurser på alle niveauer – bl.a. i København, Charlottenlund, Fredensborg, Frederiksberg, Frederiksværk, Hellerup, Kongens Lyngby, Søborg og Værløse.

Hvilket niveau skal jeg vælge?

Vi har lavet en guide til dig med udførlige beskrivelser af niveauerne på vores sprogkurser – se niveaubeskrivelserne her. Du er også meget velkommen til at kontakte den enkelte underviser for at høre nærmere om niveauet på et specifikt hold. 

Hvordan tilmelder jeg mig jeres kurser i engelsk?

Se alle vores kurser nedenfor, hvor du også kan tilmelde dig. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på hej@fof-kn.dk eller tlf. 4596 0100

Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.

Filtrér