Musikken og hjernen
Musik har en utrolig evne til at påvirke os, og videnskaben kan i vidt omfang forklare hvorfor og hvordan. Ny forskning viser nemlig, hvordan toner, rytmer og harmonier i forskellige sammensætninger påvirker forskellige centre i hjernen og dermed både vores tanker, følelser og krop. I foredraget hører vi om, hvordan forskellige virkemidler får musikken til at påvirke os så kraftigt.
Lasse Skovgaard, musiker og sundhedsforsker Ph.d.
Torsdag 24-10-24 kl. 10:00
Socialdemokratiet – mellem magt og samfundsforandring
Intet andet parti har som Socialdemokratiet formet det moderne Danmark. Næste år fejrer vi 100-året for Staunings første socialdemokratiske regering i 1924. Gennem årtierne løber en rød tråd: Skismaet mellem blot at forvalte magten og at ændre samfundet til gavn for arbejderklassen og velfærdssamfundet. Foredraget ser dagens socialdemokrati i et historisk og europæiske perspektiv, og politiske analyser veksler med anekdoter og erindringsglimt.
Lars Olsen, forfatter
Torsdag 31-10-24 kl. 10:00
Fra dronning Margrethe 2. til kong Frederik 10.
Den 14. januar afgav dronning Margrethe 2. tronen til kong Frederik 10. Kongehuseksperten tager os tæt på forskellene og lighederne mellem de to regenter og giver også sit bud på, hvilke konsekvenser tronskiftet vil få for monarkiet i Danmark. Foredraget inddrager historiske erfaringer fra såvel Danmark som en række andre europæiske monarkier.
Lars Hovbakke Sørensen, forfatter
Torsdag 07-11-24 kl. 10:00
100 års danske cykeleventyr
Hør et spændende foredrag om at søge eventyret på to hjul langt ude i verdens vildeste afkroge, højeste bjerge og tørreste ørkener – og om at bruge cyklen som en magisk nøgle til at komme tæt på fremmede folk og kulturer. Det handler om at lade paraderne falde, møde alverdens folk med et åbent sind og opbygge en ukuelig tro på det gode i mennesker.
Tore Grønne, forfatter og eventyrer
Torsdag 14-11-24 kl. 10:00
Førstedamer – magtfulde kvinder i Det Hvide Hus
Hør fortællingen om kvinderne i Det Hvide Hus. De har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA? Vi stiller skarpt på nogle af de førstedamer, der har sat deres aftryk, bl.a. Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Hillary Clinton og Michelle Obama.
Agnete Wismer og Kirstine Biltoft-Knudsen, journalister og forfattere
Torsdag 21-11-24 kl. 10:00