Nyder du at bruge tid i naturen, indånde den friske havluft eller sysle med små og store haveprojekter? Så er FOF Syd- og Vestsjællands friluftskurser noget for dig. Vi har kurser for alle, der elsker en aktiv fritid – fra jagttegnskurser og hundetræning, over kurser i sejlads og navigation, til havekurser fyldt med ny viden og inspiration til dit havearbejde.
Et jagttegnskursus er ikke blot et kursus, der lærer dig at skyde med riffel. At tage jagttegn er først og fremmest at få en større viden om jagtetik, vildtbiologi, sikkerhed, afstandsbedømmelse, natur- og naturbeskyttelse, miljø og vildtbestanden i skoven, så du har de bedste forudsætninger for at gå på jagt.
Vores jagttegnskurser er for alle, der er interesseret i jagt og natur. Kurserne klæder dig på til den obligatoriske jagtprøve og indeholder også skydetræning med riffel. Du får samtidig en unik mulighed for at udvide dit netværk med andre, der har samme interesse for jagt og natur. Bemærk, at du skal være fyldt 16 år for at tage jagttegn.
Elsker du at sejle og ønsker du selv at stå bag roret? Din egen og andres sikkerhed til søs afhænger i høj grad af din viden om det at færdes til søs. Vi tilbyder hver sæson forskellige kurser i sejlads for begyndere og øvede, hvor du kan lære grundlæggende sømandskab, navigation, sikkerhed om bord og søregler.
På vores kurser i duelighedsbevis får du den teoretiske viden om sejlads, som er nødvendig for, at du kan tage 1. delprøve, mens du på yachtskipperkursus af 3. grad bliver klar til den lovpligtige yachtskippereksamen, så du kan blive godkendt styrmand på din båd.
Alle autoriserede fritidssejleruddannelser administreres af Søfartsstyrelsen, i hvis regi prøver og eksaminer afholdes.
Find beskrivelser og krav på www.fritidssejler.dk.
De offentligt godkendte fritidssejleruddannelser består af:
Nyder du at gå i haven og se tingene gro? Drømmer du om at skabe smukke uderum i din have? På vores havekurser kan du få nyttig viden til dit havearbejde og lære, hvordan du sammensætter dine planter og giver dem de bedste forhold. Du får gode råd til at vedligeholde og opbygge forskellige dele af haven, så den fremstår smuk og velplejet.
Hver sæson har vi bl.a. havekurser på Broby Planteskole, hvor planteskoleejeren giver vejledning til beskæring af frugttræer, opbygning af staudebed samt succes med køkkenhave og krukker i haven. Havekurserne er for dig med grønne fingre – eller en drøm om at udvikle dem – som ønsker at skabe smukke og grønne uderum med inspiration og kyndig instruktion, så du kan give dine blomster, planter og træer bedst mulig grobund.
Til hundetræning arbejder vi både med den helt grundlæggende lydighedstræning og socialisering, såvel som hundeadfærd, aktivering og pleje af dit firbenede familiemedlem. Du får kyndig vejledning fra vores hundetræningsunderviser i at opbygge og vedligeholde båndet til din hund, så du får en hund, der er glad, tilfreds og velopdragen. Vores hvalpe- og hundetræningshold foregår i roligt tempo hvor sværhedsgraden af øvelserne tilpasses din hund.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.