Til FOF undervisere

Lærermøde

DU og dine mange kolleger inviteres til et spændende og brugbart lærermøde med LØVEBRØL OG GIRAFSPROG.

Vi starter i ”Baraza-lokalet”, hvor vi hilser på hinanden og rystes sammen ved bordene. Der vil være forskellig information fra kontoret, hvorefter talepædagog Helge Teglgaard overtager.

Løver brøler og giraffer taler fra hjertet. På denne dag vil vi lave max vokal volumen uden at gøre vold på stemmen. Vi sætter fokus på fysisk forankring, fleksibelt mellemgulv og sprøde sproglyde så du får rummelig resonans, indre sikkerhed og dermed tyngde i dit budskab og optimal kontakt til dine tilhørere. Det er nemme tips og tricks men det er også midler til at pleje og bevare dit vigtigste arbejdsredskab: din stemme! Og det er ikke bare cirkusbrøl, det er en metode til at tale lige fra hjertet!

Kl. 12 overværer vi aktivering og fodring af tigrene, hvorefter vi selv fodres af med en lille lækker anretning samt drikkevarer.

Kl. 13.30 står den på valg af lærerrepræsentant m.m. fra kontoret .

Kl. 14-15 får vi en guidet rundtur i parken inden vi slutter dagen og siger farvel.

En oplagt lejlighed til at møde dine mange gode FOF-kolleger i flotte, anderledes og spændende omgivelser.

Tilmelding senest 3. april.