Foredrag og Debatarrangementer

Ann Elisabeth Knudsen

De besværlige børn - er de afvigende eller adfærdsvanskelige? 

Hvilken indflydelse har de ændrede opvækstvilkår for moderne børn? Er opdragelse vold mod vores børn?

Ødelægger vi deres selvværd ved at sætte grænser for dem? Og hvordan håndterer vi som "professionelt voksne" de børn, som aldrig har mødt grænser eller opdragelse?

Hvordan skelner vi mellem børn med en irriterende forhandlekompetence, som er vokset op i "et hotel med fuldpension og udstrakt taxaservice" fra børn, som er alvorligt følelsesmæssigt forstyrrede, når de nu opfører sig tilsyneladende ens?

Ann Elisabeth Knudsen er uddannet cand. mag. og er lektor i dansk og psykologi. Ann Elisabeth hovedinteresse er neuropsykologi og hjerneforskning. Viden om hjernens udvikling og funktion er hendes arbejdsfelt. Ann Elisabeth har helliget sig hjernens mysterier gennem studier, praksiserfaringer, forskning og formidling.

Hun skriver bøger, holder foredrag, deltager i skiftende forskningsprojekter og har medvirket i en lang række interviews i aviser, tidsskrifter, radio og tv bl.a. tv-programmer bl.a. Deadline, Go-Morgen Danmark, Apropros på P1 og TV2 Praxis. 

Arrangementet sker i samarbejde med Kom-bi Biograf og Kulturhus, Hornslet