Foredrag og Debatarrangementer

Jim Lyngvild

Skabertrang og Iværksætteri 

Han er her, der og alle vegne, men spørger man Jim Lyngvild selv, er der en klar strategi. 

"I dag er verden skruet sådan sammen, at man følger personligheder, ikke produkter. Det nytter ikke at have verdens bedste hammer, hvis hammeren ikke også har en historie og en personlighed" Med dette for øje, har Lyngvild sat vikinge-sejl mod verdensmarkedet, og ser man på hans medie dækning i alt fra Kina til USA, har han fat i den lange ende. 

Hør et anderledes foredrag om iværksætteri og skabertrang. Om at turde hvor andre tier, og om at ruste sig til fremtidens tendenser og shitstorms. ved altid at være et skridt foran. Og så om hvordan man får hul på Kina, blot ved at være sig selv, have rundsave på albuerne, farverigt tøj på og en ukuelig viking i maven. 

Kort sagt, hvordan får man succes i en verden, der konstant er i forandring, og hvor skandaler og sociale medier hele tiden tegner linjerne for næste skridt.    

COOKII tilbyder spisning forud for foredraget, bordbestilling nødvendig på Tlf. 30866794

De 10 Haner holder åbent ifm arrangementet med pausedrinks. 

Foredraget foregår i Kino Grenaa, og der er ikke nummererede pladser. Dørene åbnes kl.18.30.