Foredrag og Debatarrangementer

Nikolaj Kirk - Gastronomisk nak og æd

Nikolaj Kirk har været på mange gastronomiske rejser rundt omkring i verden. I foredraget vil Nikolaj Kirk fortælle om de mange forskellige destinationer, som han har rejst til i forbindelse med at få forståelse af den pågældende madkultur, hvor gastronomiske forskelligheder udfordres og undersøges.

Et spændende foredrag hvor vi gennem billeder og fortællinger hører om Nikolajs uforudsigelige og fantastiske oplevelsesrejser gennem diverse lande. Alt lige fra jagt til køkkenteknikker i diverse lande vil blive belyst. Nikolaj vil også inddrage fortællinger fra hans oplevelser med Nak & Æd, som har kørt på DR2 siden 2010 med kæmpe stor succes.

Nak & Æd
Nikolaj Kirk vil blandt andet fortælle om, hvordan han får inspiration til at arbejde kreativt med naturstoffet på TV. Hvorfor hedder programmet Nak & Æd? Smager en husmår godt? Det er nogle af de spørgsmål, Nikolaj vil svare på i foredraget. Nikolaj vil desuden fortælle om, hvordan han arbejder med programmet Nak & Æd, om hans holdninger til jagt og om vildtet han går efter i de nye programmer.

Foredraget tilbydes i samarbejde med Kino Grenaa, Louis Nielsen og Skousen Grenaa som også sælger billetter.

Billetter sælges fra torsdag 26. september.