Foredrag og Debatarrangementer

Umahro Cadogan - Kan man spise sig rask?

”Kan man spise sig rask?” – Kickstart den mørke tid med vitalitet og overskud.

Umahro Cadogan er lige nu Danmarks absolut mest populære ernæringsekspert, bestsellerforfatter – med samlet set over 500.000 solgte bøger – og vært på seer hittet ”Kan man spise sig rask” der var det mest sete program på TV2 i starten af året. 

Umahro taler – på en stærkt underholdende og fordomsfri måde om - hvad du skal spise, hvordan du skal motionere og bevæge dig og leve, for at være sund. Ikke sund på den kedelige måde med askese og afsavn, men sund på den måde, hvor du kan mærke det lige her og nu i form af mere energi og glæde.

Umahro har selv spist sig rask og han hjælper folk med at bruge mad og livsstil som medicin hver eneste dag. Så han er om nogen, den der har et godt bud på, hvad der virker.

Så kom og få opskriften på den kost og livsstil, der giver dig energi og glæde her og nu og sundhed på den lange bane. Det er slet ikke så kompliceret, hvad der skal til, til gengæld skal du gøre det.

I løbet af foredraget får Umahro også lagt en masse af de unødvendige sundhedsmyter der er om mad og træning i graven, så publikum effektivt lærer, hvad de ikke skal spilde tiden på.

Et foredrag med Umahro efterlader publikum mærkbart klogere, motiverede og engagerede i, med ny viden, at tage ansvar for at leve det bedste liv de kan – og giver en FANTASTISK kickstart efteråret og vinteren.

Arrangementet tilbydes i samarbejde med Kino Grenaa, Ladies Circle og Louis Nielsen, som også sælger billetter. Dørene åbnes kl. 18.30. Der er ikke nummererede pladser.

Billetter sælges fra onsdag 29. maj