Venteliste

Eva Michaelsen

Spansk aften - Camino og Tapas.

At vandre på Caminoen - Inspiration, billeder og praktiske råd ved Eva Michaelsen 
Vi indleder aftenen med et foredrag om den spanske pilgrimsrute, og får en grundig indføring i pilgrimslivets fantastiske muligheder med masser af billeder og erfaringer fra flere forskellige vandringer til Santiago de Compostela. Langsomheden og det enkle liv, mødet med sig selv og egne grænser, samt fællesskab uden hverdagens masker er blot nogle af de oplevelser, der møder én på vejen. Efter ca. 800 km. vandring med billeder og ord vil Granada Kulturrejser supplere med information om den pilgrimsvandring FOF tilbyder med Eva Michaelsen i uge 42. Program for pilgrimsvandringen findes på FOFs hjemmeside. 
Aftenen fuldendes kl. 19.30 med en lækker tapasanretning samt et glas vin. Dette præsenteres af køkkenchefen og er inkluderet i prisen. Der er mulighed for at købe yderligere vin samt kaffe/te og kage efter arrangementet. Tilmelding er nødvendig senest 13. februar. 

BEMÆRK, at FOF tilbyder en Pilgrimsvandring på Caminoen uge 42. 

Eva Michaelsen har siden 1997 vandret på de forskellige Caminoer i Spanien, arbejdet intenst med ”pilgrimsvandring og indre proces”, holdt flere hundrede foredrag om emnet og arrangeret rejser på Caminoen og lavet mange forskellige pilgrimsvandringer/pilgrimskurser i Danmark. 

Se nærmere på www.movimento.dk